Volvo Masters.
Valderrama, Sotogrande, Spanien
24.-27. oktober 1996
Referat af fjerde runde, søndag den 27. oktober 1996:Mark McNulty sikker vinder
Med en sidste runde på 68 slag (-3) lagde Mark McNulty fra Zimbabwe klar afstand til konkurrenterne og vandt der med sikkert årets Volvo Masters. Samlet sluttede McNulty på 8 under par og med hele 7 slag ned til 4 spillere på 2. pladsen.
Thomas Bjørn gik godt i dag, men var uheldig at miste en bold på det ellers så lette 12. hul, hvilket resulterede i en tripple bogey. Thomas havde ellers startet med to birdies, men fik senere også to bogeys, dagens resultat blev 72 slag (+1), hvilket betød at han sluttede på en delt 20. plads med 290 slag (+6).
I kampen om Rookie-titlen beholdt Thomas Bjørn sin 10. plads på ranglisten. Padraig Harrington sluttede 2 slag dårligere Thomas på en delt 29. plads, sammen med bl.a. Colin Montgomerie.
»Rookie of the Year« udnævnes af en komite bestående af repræsentatner for pressen, R&A, samt Europa-touren, men det plejer at være indtjeningen der afgør hvem det bliver, så mon ikke Thomas Bjørn er sikker. Padraig Harrington mener ellers han har spillet bedre sæsonen igennem med 9 top-10 placeringer, og det var kun hans deltagelse i Dunhill Cup der var årsag til at Thomas slap forbi.
Dertil kan vi kun sige, at Thomas efter Volvo Masters alligevel havde vundet ca. 1500 £ mere end Harrington, selv om han ikke havde stillet op i OKI Pro-Am.Med sin samlede 10. plads på Volvo Ranking 1996 er Thomas Bjørn sikker på deltagelse i næste års U.S. Open, hvor han så vil være den første dansker der deltager. Ja Thomas har så sandelig ryddet op i rekordbøgerne efter et blændende golfår, eneste anden store golfnyhed er Golf Onlines fremkomst på nettet!!
Referat på engelsk fra fjerde runde. Slutresultat.
Referat af tredje runde, lørdag den 26. oktober 1996:Paul Curry's store nedtur
Efter at have ligget på henholdsvis anden og førstepladsen i de to indledende runder, blev det idag, hvor det ellers er weekend, hverdag for Paul Curry. Med en 81'er gik han fra 5 under par til 5 over! Det var på de sidste huller at kæden faldt af og især 17. hul krævede sit med en tripple bogey 8.
Turneringen føres nu af Mark McNulty fra Zimbabwe, der havde dagens bedste runde 67 slag (-4), med fire slag ned til 6 spillere på 2. pladsen.For danske Thomas Bjørn gik det som de tidligere dage nogenlunde, 73 slag (+2), runden bestod af 4 bogeys og 2 birdies. Værst så det ud for Thomas efter bogeys på 8., 9. og 10'ende hul, men igen formåede han at holde sammen på spillet og i relation til andre spillere havde han en god runde, men faldt to pladser tilbage og deler nu 22. pladsen.
Set fra et danskers synspunkt var det »synd« for Padraig Harrington, at han fik en 77'er i dag, nu ligger han 1 slag efter Thomas i kampen om Rookie-titlen. Harrington er ca. 4.000 £ efter Thomas Bjørn.
Den tredje »Rookie«-aspirant Raymond Russel ligger pt. 1 slag bedre end Thomas i Volvo Masters, men alle er så langt nede i feltet, at Russel ikke kan indhente de ca. 20.000 £ op til Thomas.
Med hensyn til Thomas' endelige placering på ranglisten er udsigterne gode, hvis dagens resultat holder beholder Thomas også sin top-10 placering på ranglisten. Og hvis McNulty vinder turneringen, har Thomas også gode chancer for at bevare 2. pladsen i udtagelsen til næste års Ryder Cup, da McNulty ikke er fra Europa og derfor ikke figurerer på listen.Foruden Paul Curry og Padraig Harrington havde Costantino Rocca og Russel Claydon en off-day med henholdsvis en 76'er og en 81'er. Rocca er nu 1 slag efter Thomas, og Claydon er faldet tilbage på 38. pladsen efter en delt 5. plads i går.
Vort svenske broderfolk står nærmest i kø for at besætte sidstepladsen, udover australieren Robert Allenby, som udgik på førstedagen er der fire svenskere på de sidste pladser, kun Per-Ulrik Johansson (38. plads) og Peter Hedblom (52. plads) er fri af bunden.
Referat på engelsk fra tredje runde. Resultat af tredje runde.
Referat af anden runde, fredag den 25. oktober 1996:Thomas Bjørn nr. 20
Efter at have gået fredagens runde sammen med Colin Montgomerie, blev det til en 74'er til Thomas Bjørn, der således samlet er 3 over par. Colin Montgomerie var i dag et slag dårligere og ligger nu på samlet 146 slag.
Thomas har i morgen lørdag chancen for at spille sammen med en anden af de store navne, idet Ian Woosnam i dag præsterede en 69'er. Ian Woosnam brækkede torsdag sin putter hvorfor det kun blev til en 76'er og han ligger nu lig med Thomas på en delt 20. plads.Turneringen føres efter anden runde af englænderen Paul Curry, som samlet ligger 5 under par.
Referat på engelsk fra anden runde. Resultat af anden runde.
Referat af første runde, torsdag den 24. oktober 1996:Damebajer til Robert Allenby
Med et slag der ikke nåede damernes teested sikrede Robert Allenby sig minimum en placering som nr. 5 på ranglisten og sin del af de 600.000 £, som fordeles i bonuspenge til de 15 højest placerede spillere efter turneringen.
Allenby er dog mest glad for sin ranglisteplacering, som måske bringer ham til Augusta næste år. Derfor har han da også doneret bonuspengene til to foreninger for kræftramte børn.Turneringen føres overraskende af Stephen Ames med 4 under par, Ames er tilbage i Europa efter tre ugers ferie i Canada, hvor han bor.
2. pladsen deles af Paul Curry og Gordon Brand Jnr., der er et slag efter Ames i 68 slag. Fjerdepladsen deles af Costantino Rocca, Jim Payne, Paul Lawrie og Padraig Harrington, Thomas Bjørn's konkurrent til »Rookie«-titlen. Padraig Harrington havde i dag fik sin første hole in one som professionel, det skete på det 153 meter lange 3. hul.
Referat på engelsk fra første runde. Resultat af første runde.
Foromtale af turneringen:Montgomerie på jagt efter millionen
Colin Montgomerie har i denne weekend chancen for at blive den første på Europatouren, som tjener over en million i præmiepenge.
Det kræver dog at han vinder denne årets sidste match for at hæve førsteprisen på 150.000 £, herudover modtager Colin Montgomerie 150.000 £ i bonuspenge, hvilket bringer hans samlede indtjening op på 1.017.146 £.Allenby jorden rundt for at slå et slag
Australieren Robert Allenby, som var ude for et biluheld for syv uger siden, kom flyvende på 1. klasse til turneringen i Spanien.
På trods af svære kvæstelser og stillede Robert Allenby op for at forsvare sin placering på ranglisten, hvor han inden turneringens start ligger på en 3. plads. Ved at deltage med et enkelt slag kan Robert Allenby foruden en sidstepræmie på 2.340 £, hæve bonuspengene som kan sikre ham en placering som mindst nr. 5 på listen. Allenbye håber med denne placering at få deltagelse i næste års Masters turnering i Augusta USA, en top-3 placering ville sikre ham deltagelse i alle næste års majors.
Allenby har allerede booket fly hjem torsdag eftermiddag!For danske Thomas Bjørn gælder det om at holde sin placering på pengelisten for at få del i bonuspengene, som fordeles til de 15 højest placerede efter turneringen.
Men endnu hårdere er kampen om at blive årets »Rookie«, her står kampen mellem Thomas Bjørn og Padraig Harrington, som ikke deltog i OKI Pro-Am, hvorfor Thomas overhalede ham med over 4.000 £.
Foromtale på engelsk af turneringen. Banekort
De enkelte huller kan ses ved at klikke på scorekortet under banekortet.Præmiepenge.
Copyright © 1996, Golf Online Danmark, All rights reserved.